FT Spaniels

Om klubben

Hvem er vi

”Klubben for Field Trial Spaniels” blev stiftet i midten af halvfemserne af en række danske jægere. I 1994 blev ”Interessegruppen for FT Spaniels” startet, og i 1996 blev ”Klubben for FT Spaniels” grundlagt.

Etableringen af klubben skete, fordi man i Danmark på daværende tidspunkt som det eneste land i verden indførte udstillingskrav, før man måtte avle på sin jagthund, og dette krav var selvfølgelig helt uacceptabelt for jagthunderacer, hvor avlen gennem flere hundrede år udelukkende havde været baseret på de enkelte hundes brugsegenskaber.

På daværende tidspunkt var der vel højst 100 personer med FT Spaniels i Danmark, og det skulle vise sig, at klubben udviklede sig meget hurtigt.

I dag har klubben næsten 2000 medlemmer og er dermed én af de største jagthundeklubber i Danmark. Der udgives et klubblad, som udkommer 6 gange årligt, og klubben afholder ca. 50 markprøver årligt.

Markprøverne foregår udelukkende i jagtsæsonen, under rigtig jagt, hvor der skydes til det vildt, som hundene rejser. Jagtformen, hvorunder markprøverne afholdes, er baseret på det grundlag, hvorunder vore racer for flere hundrede år siden blev skabt, og jagtformen går i dag under populærbetegnelsen ”roughshooting”. Derudover afholdes der working tests og træningsmarkprøver primært udenfor jagtsæsonen.

Klubben afholder træninger på ca. 35 træningspladser fordelt rundt omkring i Danmark, hvor der tilbydes hvalpetræning, grundtræning og jagttræning. Klubbens trænere er alle erfarne spanieltrænere, som er uddannet og godkendt af klubben.

Klubben har en stærk økonomi og er i fortsat udvikling, m.h.t. medlemstilgang og tilbud til medlemmerne.

Galleri billede 1
Galleri billede 2

Bestyrelsen

  • Formand: Martin Grønvald – info@ftspaniels.dk
  • Næstformand: Dorthe Fallesen Frimann
  • Kasserer: Malene Meincke – kasserer@ftspaniels.dk
  • Bestyrelsesmedlem: Ulla Marstrand
  • Bestyrelsesmedlem: Christian Thorsmark Østerby

Udvalgene i klubben

Klubben drives, som andre hundeklubber, udelukkende af frivillig arbejdskraft. Der er mange mennesker, der dagligt er med til at bakke op om klubben!

  • Dommerudvalg
  • Event- og breddeudvalg
  • PR-udvalg
  • Økonomiudvalg
  • Træningsudvalg
  • Markprøveudvalg

Kontaktoplysninger på trænere og udvalgsmedlemmer fås ved henvendelse til klubben.

Kontaktinformation

Har du behov for at kontakte klubben, er du altid velkommen på info@ftspaniels.dk. Henvendelser om hjemmesiden sendes til webmaster@ftspaniels.dk.

Postadresse til klubben
Klubben for Field Trial Spaniels
c/o Martin Grønvald
Rødtjørnvej 19, Ejlstrup
5200 Odense V

CVR-nr. 31995841
Danske Bank — reg. 1551, kontonr. 746940
IBAN: DK51 3000 0000 746940 · BIC/SWIFT: DABADKKK

Støt vores sponsorer – de støtter os!

Klar til at blive en del af fællesskabet?

Siden bruger kun de cookies, der skal til for at den virker — ingen statistik og ingen annoncering. Se hvilke .